|
|
 Pædagogiske værdier i Blokhuset |
Pædagogikken i Blokhuset har til formål at fremme og værne om det enkelte barns udvikling med det enkelte barns behov for øje.
Vores pædagogiske målsætning er at:
- der skal være god plads til det enkelte barn
- dagen indrettes på barnets præmisser og ser styrker frem for at fokusere på det som barnet ikke kan
- barnet opnår tryghed og får omsorg
- barnets og de andre børns følelser respekteres og fremmer forståelse for forskelligheder
- dagens rytme indeholder så få afbrydelser som muligt
- barnet frit kan bevæge sig indenfor de givne fysiske rammer under trygge forhold, altså uden de store ricisi for at skade sig selv eller andre
- alle børns potentialer og kompetencer gøres synlige
- styrke barnets selvværd og respekt for andre gennem samvær med børn i små og større grupper
- stimulere barnet til en interesse og nysgerrighed for at prøve nye aktiviteter som deltager og leder i lege
- barnet har ret til udvikle eget liv og øve indflydelse på egne livsomstændigheder gennem at tilkendegive synspunkter og holdninger overfor andre mennesker
- barnet erkender sig selv som et selvstændigt individ med behov, motiver og følelser
- der er forskel på at være glad eller ked af det
- barnet opnår relationer til andre mennesker og accepterer deres behov for at udvikle deres liv
- der er forskellige måder at lege den samme leg på
- der er nogle regler der skal følges for at legene kan blive en fælles oplevelse
- børnenes fysiske og psykiske miljø er under konstant observation, gennem børnenes oplevelser af børnehavelivet, deres forældre og os som personale
Aktiv, engageret pædagogik der:
- prioriterer personalets samvær med børnene højt gennem positivt nærvær, opmærksomhed, lydhørhed samt aktiv medleven og indlevelse
- stimulerer børnenes selvstændighed, selvværd og medbestemmelse, børnenes gruppefølelse, kammeratskab, indbyrdes hensyntagen og hjælpsomhed
- indebærer tilbud om aktiviteter, og på den anden side bakker positivt op om børnenes egne lege og aktiviteter
- fremmer børnenes evne til at forstå egne følelser, indebærer at personalet stiller sig til rådighed med hjælp til løsning af og opfølgning på konflikter. Vi forsøger at få børnene til at tale med hinanden, så de overfor hinanden giver udtryk for, hvad de blev vrede, gale, sure over
- respekterer børnenes ret til selv at tage stilling og træffe valg
- sikrer det enkelte barn respekt og anerkendelse
- lytter til, hvad børnene udtrykker af følelser, tanker og tage udgangspunkt i det
- skønner hvornår det er bedst at gå ind i en situation og hvornår at stå på sidelinien er tilstrækkeligt
- forsøger at få børnene til at lytte til hinanden. Vi opfordrer dem til at hjælpe hinanden, at interessere sig for hinandens oplevelser, at vise medfølelse overfor hinanden. Selvom alle ikke er bedste venner, er det vigtigt at behandle hinanden som gode kammerater og tale ordentligt til hinanden
- sikrer at mobning undgås ved at de voksne er opmærksomme og lyttende på signaler der kan være begyndelsen til en udelukkelse af et barn i en børnegruppe eller barn der udelukkes af en voksen
- sørger for at barnet sikres en værdig indsats når der opstår sorg og kriser i familien eller nærmeste kreds. Den nærmeste kreds kan også være børnehaven. Indsatsen kan bestå i rådgivning, vejledning og henvisning
Det kommende år i Blokhuset
I år vil vi arbejde med det, vi ser som vores primære opgave:
- udendørs aktiviteter
- aktiviteter i aldersopdelte grupper
- sommerliv 2007
Du kan læse mere om årets pædagogiske fokus i Blokhuset i vores årsplan. Den finder du som pdf her
Hvis du ikke har en pdf-reader kan du hente den gratis her
|
|
 |
 |
|
Kontakt:
Nørrebro:
Odinsgade 10
2200 København N
Tlf.: 35 83 92 78
Lynge:
Rosenlundvej 25b
3540 Lynge
Tlf.: 48 18 75 62
send en mail
|
 |
|
|
Årets lukkedage 2009
d. 30 april
d. 1 maj
d. 22 maj
d. 5 juni
d. 20 november
julelukket fra d. 24 december til og med fredag d.1 januar 2010 |
|