Tøj og anden påklædning:
Børnene skal have skiftetøj liggende i børnehaven: Sokker, undertøj, joggingtøj, eventuelt en sweater. Regntøj, med plads til en sweater, gummistøvler eller termostøvler, er også fast i børnehaven.
Der må ikke være snore i børnenes tøj på grund af barnets sikkerhed.
Sæt navn i tøjet!
Klæd dit barn på efter årstiden.
Forår:
sko/ støvler med velcrolukning, hjemmesko, flyverdragt med vandtæt stof eller gummimateriale bagpå, jakke med gennemgående lynlås hue, kasket, vanter/ luffer, uldundertøj trøje og bukser for sig, uld strømpebukser, tykke sokker, tykke bukser, T-shirts, bluser med lange ærmer.
Sommer:
Lukkede sandaler med flade såler der kan spændes, lukkede sko, tynde bukser, jakke med gennemgående lynlås, trøje, strømper, T-shirts / bluser med korte / lange ærmer, kasket.
Efterår:
Sko/ støvler velcrolukning, hjemmesko, flyverdragt med vandtæt stof eller gummimateriale bagpå, hue, vanter/ luffer, uldundertøj, trøje bukser for sig, uld strømpebukser eller gamacher, tykke uld sokker, tykke bukser, T-shirts, bluser med lange ærmer.
Vinter:
Støvler med velcrolukning, hjemmesko, flyverdragt med vandtæt stof eller gummimateriale der kan tåle frost og vand, flere huer, flere par luffer af vandtæt materiale, uldundertøj trøje og bukser for sig, uld strømpebukser eller gamacher, tykke uld sokker, tykke bukser, T-shirts / bluser med lange ærmer, tykke trøjer der kan bruges under flyverdragt/ regntøj.
Rygsæk/ Taske:
Det er vigtigt at barnet har en rygsæk/ taske der har en størrelse der gør at der er plads til ekstra skiftetøj og madkassen og andre gange at der er plads til at tage det beskidte tøj med hjem fra børnehaven. Samtidig skal den ikke være større end at dit barn kan håndtere den.
Madpakke:
Børnene skal have madpakker med hver dag. Skriv navn på madkassen!
Børnene får økologisk mælk eller vand til maden. Børnene får frugt, brød med mere til de to samlinger, der er på stuen.
Vi vil gerne have at barnet ikke har egne drikkevarer eller slik / søde sager med hjemmefra.
Varm mad:
Hvis du som forældre har lyst, tid og lejlighed er du mere end velkommen til at komme og lave varm mad til alle i Blokhuset. Dog helst enten tirsdag, onsdag eller torsdag.
Du giver besked om, hvilken dag du gerne vil komme og lave mad, skriver en indkøbs liste til os, og når dagen kommer, er råvarerne klar i køkkenet.
Sygdom/ ulykke:
Vi vil gerne have besked, når barnet blive hjemme på grund af sygdom.
Hvis jeres barn bliver syg i børnehaven, kontakter vi jer via telefon.
Ved akut opstået sygdom eller ulykke vil vi først træffe beslutning om barnet skal transporteres til lægehus i Lynge eller skadestue i Hillerød, førend vi kontakter jer på telefon.
Ferie / Fridage:
Ferie og fravær bedes meddelt i så god tid som muligt. Til vinter, påske, sommer, efterårs og juleferieferie beder vi jer om at udfylde en ferie liste. Så kan vi få et overblik over, hvor mange børn der møder i børnehaven.
Legetøj:
Børnene må gerne tage legetøj med i børnehaven, husk at skrive navn på det. Hjælp barnet med at vælge et stykke legetøj, frem for at fylde hele tasken op.
Glemte sager:
Lægges i en kurv i opsamleren. Den bliver tømt ca. hver måned.
Hvis dit barn mangler noget som kunne være glemt i børnehaven, kan du give besked i besked bogen, eller til en personale.
Beskedbogen:
Der ligger en besked-bog i vindueskarmen i garderoben i Opsamleren. Forældrene bruger bogen til at skrive korte beskeder til personalet, for eksempel fridage, hvem barnet bliver hentet af, hvis det ikke er forældrene, m.v. Bogen tages med op i Blokhuset, hvor den læses af de voksne.
Fødselsdage i Blokhuset:
Når der er fødselsdag, sætter vi ”Tillykke skilt” i opsamleren for fødselsdagsbarnet.
Om eftermiddagen fejrer vi fødselsdagen på stuen og hvis barnet har fået noget med til at dele ud, gør vi det (fx boller, is, kage eller flødeboller). Det er op til jer, om det skal være til hele børnehaven eller blot stuen.
I er velkomne til at komme op i børnehaven, eller I kan give os “godterne” med.
Hvis der er flere børn, der fejrer fødselsdag samme dag i børnehaven, skal det koordineres, hvad der tages med af mad/kage. Personalet snakker med jer, hvis det er aktuelt. Nogen kan have lidt godt med til om formiddagen (fx rosinboller, franskbrød og pålægschokolade), og andre lidt til om eftermiddagen. Det bliver for meget sødt på en gang, hvis flere børn deler ud samtidig om eftermiddagen.
I år har børnehaven også været inviteret hjem til en fødselsdag med en hel stue. Så tager personalet fra stuen med, hvis det er i børnehavens åbningstid. Det kan være en sjov og anderledes måde at fejre fødselsdag på.
Privat fødselsdag
Mange af børnene holder private fødselsdage derhjemme, hvor de også inviterer nogle af deres venner fra børnehaven.
Hvis I vælger at gøre det, så skal I ikke holde det i forlængelse af dagen i børne-haven men lørdag eller søndag.
Invitationerne skal sendes ud.
Det skaber unødige problemer i børnehaven, hvis børnene selv deler invitationer ud, eller når forældrene lister rundt med invitationer ved bussen – jeres børn er kvikke og opfatter det lynhurtigt!
Der er en adresseliste i opsamleren, som I kan bruge.
Foældrefolder:
Du kan hente Blokhusets forældrefolder, der giver lidt nyttig information om Blokhuset, som pdf her
Hvis du ikke har en pdf-reader kan du hente den gratis her
|