Opsamleren åbner kl. 7.00. De børn der kommer tidligt kan spise deres medbragte morgenmad.
Præcis kl. 8.00 kører bussen til Lynge.
I bussen orienterer vi børnene om dagen:
- Hvilke voksne er med i dag
- Påklædning efter vejr og vind
- På dage med fødselsdage bliver der sunget en sang
- Oplysning om særlige begivenheder
- Nye børn, forældre og voksne
Ankomst i Lynge
Når vi kommer til Blokhuset er der en voksen i hver garderobe, så børnene kan få hjælp eller blive opfordret til at klare de forskellige praktiske ting.
Efter de praktiske ting, med tøj, tasker og madpakker er ordnet går børnene til morgensamling.
- Kl. 9.00 er der morgensamling på stuerne, hvor der serveres noget at spise og drikke, frugt og brød
- Kl. 9.30 er der selvvalgte eller voksenstyrede aktiviteter
- Kl. 11.00 – 12.00 spiser børnene deres medbragte mad på stuerne
- Kl. 12.00 samles de børn der har behov for at hvile / sove en times tid. Behovet for at sove kan opstå i løbet af formiddagen - eller efter aftale med forældrene
- Kl. 14.00 er der samling på stuerne hvor der spises eftermiddagsmad. Maden kan bestå af brød, frugt, grøntsager og indimellem kage. Det er en rolig samlende stund, hvor børne og voksne kan fortælle om oplevelser, synge eller læse historie
- Kl. 15.30 kører bussen tilbage til Odinsgade, hvor vi er ca. kl. 16. Fredag er bussen i Odinsgade allerede kl. 15.30. De børn, der er her den sidste time, leger, tegner og hygger sig med de voksne
- Kl. 17.00 børnehaven lukker
|